Familienetværk

Familienetværket er et tilbud til børnefamilier eller yngre ensomme hvor f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald, misbrugsproblemer, skilsmisse eller hvad der for dig eller din familie har gjort kraftigt indhug i din eller de voksnes personlige ressourcer. Der kan være mange årsager til at overskuddet forsvinder.

Familienetværket drives af frivillige og er et sted at mødes, mennesker at snakke med, nye venner og måske en frisk vinkel at se tilværelsen på.

Familienetværket er et pusterum midt i hverdagens mange krav og en mulighed for at være sammen med andre mennesker i lignende situationer.

Familienetværket mødes hver anden tirsdag i ulige uger fra kl. 16.00 – 19.00. Fra kl. 16.00 er der drop-in, hvor der er mulighed for en snak over en kop kaffe, te eller saftevand. Nogle gange kan der være fælles aktiviteter. Ca. kl. 17.30 er der fællesspisning. Aftenen sluttes af ca. kl. 18.45 med en andagt. Det er frivilligt at deltage i andagten, så lige inden er der en lille pause, hvis nogen har lyst til at gå hjem.

Har du lyst til at høre mere, kan du kontakte leder af Familienetværket Lise Rasmussen på 2983 7778 eller på mail fn@sjoelundkirken.dk.