Japan

Der er fuld religionsfrihed i Japan, men under 1% af befolkningen er kristne. Kirker kan evangelisere uhindret, men Japan er et meget traditionelt land, hvor familien ofte ser skævt til medlemmer, som bliver kristne.

Gennem en kristen cafe med udadvendte arrangementer, engelskundervisning, galleri og koncerter er Hope House et kontaktpunkt til Kanazawa by – en universitetsby med omkring 450.000 indbyggere. I caféens hyggelige omgivelser er der mulighed for at tale om kristendom, men også til frihed til at lade være. Mennesker introduceres til Jesus Kristus og til et varmt kristent fællesskab, hvor de kan finde nyt håb med evigt perspektiv.

Caféen danner også rammen om lovsang og gudstjenester, som tiltrækker både japanere og udlændinge i byen. Kirken har et voksende børnearbejde med overvejende kirkefremmede børn og forældre, og det er også tanken at starte et målrettet bibelundervisningsprogram.
Kirken er også involveret i tværkirkeligt arbejde i byen.

Bodil & Shiro Nakabyashi

Bodil Nakabayashi er vokset op som missionærbarn i Japan, men rejste selv til Kanazawa i 2009. Her mødte hun sin mand, Shiro, og i dag leder de sammen HopeHouse med et team af internationale medarbejdere.

Bodil har været med i Sjølundkirken i en årrække, og er nu udsendt af Netværkskirken Metropol i København, sammen med Sjølundkirken og andre danske frikirker som partnerkirker.

Følg med i Hope House her

Nyhedsbreve
Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevene fra Hope House direkte i din indbakke så send en mail til hopehouse@live.dk