SJØLUNDKIRKEN – en frikirke i Næstved

Sjølundkirken er et mødested for mennesker med vidt forskellige baggrunde.

For os er kirke et fællesskab af mennesker, der alle er på vej i livet – og på opdagelse i troens forunderlige verden.

Er du ny i kirken, nysgerrig eller på udkig efter en kirke for dig, så kan du møde os her på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at besøge os til et af vores arrangementer. Vil du gerne i kontakt med en af vores præster, så se under menupunktet kontakt.

I Sjølundkirken er der gudstjeneste hver søndag kl. 10.30-12.00, hvor alle generationer mødes. Børnene er med i gudstjenestens første del inden de går i børnekirke, som er for 6-12-årige (yngre børn er også velkomne sammen med en voksen).

Vores gudstjenester er åbne for alle. Der er mulighed for tolkning til engelsk.

Vi glæder os til at møde dig.

august 2019
september 2019
No event found!
Load More

BØN OG FORBØN

Tirsdagsbøn
Hver tirsdag formiddag fra kl. 10.00-11.30 samles en gruppe mennesker i kirken for at bede for vort land, byen, byens kirker og en række samfundsaktuelle emner. Her er der ligeledes mulighed for at modtage personlig forbøn for sygdom, personlige problemer og behov. Alle er velkomne til tirsdagsbøn som er en åben gruppe.
Kontakt gruppens ledere Esther og Peter Sørensen, tlf. 4970 8307, hvis du vil vide mere om dette netværk.
 
Forbøn og samtale
Kirkens præster og ledere står også til rådighed for personlig samtale og forbøn på andre tidspunkter. Se nærmere under kontakt, hvis du har brug for én, der kan tale med dig eller bede med dig.

FAMILIENETVÆRK

Familienetværket er et sted at mødes, mennesker at snakke med, nye venner og måske en frisk vinkel at se tilværelsen på.

Netværket drives af frivillige og er et tilbud til familier og enlige, hvor f.eks. arbejdsløshed, sygdom, dødsfald eller skilsmisse har gjort kraftigt indhug i de personlige ressourcer. Der kan være mange årsager til at overskuddet for svinder.

Familienetværket er et pusterum midt i hverdagens mange krav og en mulighed for at være sammen med andre mennesker i lignende situationer.

”mere”

 

Man mødes hveranden tirsdag i ulige uger fra kl. 17 – 19.30 og aftenen begynder med nogle aktiviteter og børn (og voksne) og derefter spiser man sammen. Aftenen sluttes af med et lille inspirationsord og evt. korte samtaler.

Det kræver ikke medlemskab at være med, men da der er spisning hver gang bedes man tilmelde sig ved at sende en sms til 29823192 med teksten “TILMELD” eller ved at kontakte leder af Familienetværket Thomas Andersson på tlf. 2982 3192.

 

”mindre”

SANG OG MUSIK

Vi elsker sang og musik i Sjølundkirken!

Ved gudstjenesterne er der altid meget sang og musik. Det er kirkens lovsangsgruppe, som leder sangen og musikken. Musikstilen er nutidig og en variation af moderne lovsange og klassiske salmer. Vi forsøger at favne bredt og møde alle generationer i stil, udtryk og indhold.

Er du musikalsk, hvad enten det er som sanger eller musiker, og ønsker du at bruge dine evner til at ære Gud og tjene kirken, så er sang- og musiktjenesten måske noget for dig. Der øves hver anden torsdag.

Kontakt lovsangsleder Jens-Erik Hegelund for info om kirkens sang og musik.

LIGHT

Light er for dig som har en interesse i kristendommen, og synes det er sjovt og giver mening at tale om livet, tro og skabe nye relationer.
I Light udforskes kristendommen på alle leder og kanter, og der snakkes over en kop kaffe og et stykke kage. Om du er nysgerrig på de dybere spørgsmål i livet, eller vil på en fælles opdagelse i Jesu liv og virke, så kom og skab en god atmosfære til Light.
Light er et fællesskab af unge, som mødes hver anden mandag, og vi håber på at se dig!
Kontakt Marcus Hegelund eller find os på Facebook