Vil du være churchworker i Sjølundkirken?

Sjølundkirken i Næstved har for nylig indviet et nyt lækkert samlingshus, Sjølundhuset, som vi vil bruge aktivt til at nå ud til folk i lokalområdet. Huset bruges til kirkecafé, fællesspisninger, ungdomssamlinger, Familienetværk, udlejning m.m. Desuden er der 2 værelser, som lejes ud til unge fra menigheden.

Hvad vil vi?
Vi ønsker at bruge Sjølundhuset endnu mere som base for at møde mennesker med den kristne tro! Derfor vil vi ansætte en energisk ildsjæl, som brænder for at igangsætte og være driver i mission og socialt arbejde. Vi har ikke lagt os fast på, hvad det præcis skal være. Vi er åbne for, hvad du brænder for og kan bringe med ind som vores nye churchworker:

  • Det kunne være missionale eller diakonale initiativer: fx café, madklub, fællesspisninger, koncerter, foredrag, kulturelle arrangementer eller måske arrangere en juleaften?
  • Det kunne også være initiativer rettet mod en særlig målgruppe, fx børnefamilier, juniorer/teenagere, unge mødre, ensomme etc.

Hvem er Sjølundkirken?
Sjølundkirken er en frikirke i Næstved midtby – en sammenlægning af en Pinsekirke og en Apostolsk Kirke i 2001. Sjølundkirken er et mødested for mennesker med vidt forskellige baggrunde. Vi ønsker at være en oase i byen med god plads til mennesker på deres vej i livet.

Hvem er du?

    • Du har hjerte for at nå mennesker med evangeliet – og vil være med til at ”bygge bro” ud fra kirken
    • Du kan starte ting op, tage personligt initiativ og går måske med en lille ”iværksætter” i mave.
    • Du kan samle folk omkring dig og lede og inspirere andre til at ”komme med på holdet”
    • Du har erfaring eller er ”spirende” ud i frivillighed i kirkeligt regi
    • Du er måske uddannet 3K, bachelor i teologi eller har erfaring med kirkeligt/socialt arbejde
    • Måske kommer du fra et bibelskoleophold, er ung i 20´erne eller midt i livet, og vil prøve kræfter med en spændende missional udfordring i en by i udvikling

Hvad tilbyder vi?

  • Gode, inspirerende og frie rammer
  • Mulighed for tæt samarbejde med kirkens to præster, en frivillig stab og andre dygtige ledere
  • Én lønnet dag (løn aftales nærmere)
  • Gode muligheder for personlig udvikling og kombination af ansættelsen og studier/andet job etc.

Lyder det interessant?
Er du interesseret i at finde ud af mere, så kom og besøg os og se hvem vi er – og lad os få en uforpligtende snak. Eller ring eller skriv til:

René Trost-Tryck, frikirkepræst, tlf. 4091 3872
Thomas Andersson, frikirkepræst, tlf. 5363 4684
Jens-Erik Hegelund, medarbejderansvarlig, tlf. 2031 2248
eller skriv til: kontor@sjoelundkirken.dk

Hent churchworker stillingsopslag som pdf her